Vandbehandling hos Hammer Vandværk

Vil du vide mere om hvordan Hammer Vandværk arbejder med vandbehandling? Her på siden kan du blive klogere på historien om hvordan Hammer Vandværk blev etableret og hvordan vi behandler det vand der kommer ud i hanerne hjemme hos dig.

EST. 1955

Historien om Hammer Vandværk

Den 15. september 1955 afholdte andelsselskabet Hammer vandværk stiftende generalforsamling; der var dengang tegnet 22 medlemmer. Det gamle mejeri i Hammer betalte dengang, med det hele kr. 144 i fast afgift, samt kr. 0,15 pr. kubikmeter.
I maj 1973 forhørte Thorup by sig om de kan komme på Hammer Vandværk, det kan de selvfølgelig godt. I slutningen af 1973 og starten af 74 må vandværket have en udvidelse, jord må købes til kr. 12,00 pr m2. boring 2 bliver udført fordi flere ejendomme bliver tilsluttet værket.
Derefter fik det navnet Hammer & omegns vandværk.

Værket har gennem årene udviklet sig til et næsten fuldt moderne vandværk med 2. råvandsboringer i drift. I marts 2008 fik vi en unik fuldautomatisk styring indbygget med råvandstyring, skylleautomat, kompressor, rentvandsstyring og vandstandspejling i boring og rentvandstank samt PC-overvågning, så vi hjemmefra, kan se alt hvad der sker på vandværket. Alt er splittet op, flere måler er kommet til, dette giver et godt overblik.
Som det fremgår af dette, vil vi kunne leve op til fremtidige, skærpede krav til vandkvalitet.

Vandbehandling ved Hammer Vandværk

Er du nysgerrig om at vide mere om vandets vej fra jorden til din vandhane? Herunder kan du læse mere vores vandbehandling og vejen fra os til dig.

Grundvandets vej til vandværket

Når grundvandet kommer ind på vandværket, skal det først iltes. Det får vandet til at smage bedre og medfører samtidig, at grundvandets naturlige indhold af jern og mangan vil ændre kemisk form, så stofferne bliver synlige og dermed så store, at de kan renses fra vandet i filtre.

Drikkevandet renses i store filter, der er opbygget af almindelige sandkorn med forskellige størrelser. Et filter har typisk en tykkelse på 1/2 – 1 meter. Når det iltede vand passerer igennem sandet, tilbageholdes jern og mangan og vandet som nu har drikkevandskvalitet, er klar til at blive pumpet videre til rentvandsbeholderen og derfra videre ud til forbrugerne.

For at få filter til at fungere er det vigtigt, at vandet bliver tilført jævnt og over mange timer, og boringens ydelse skal derfor afpasses efter det samlede forbrug af drikkevand i løbet af et helt døgn. Når et filter med tiden er fyldt med jern og mangan, ca. efter 700 m3 forbrug, skal det skylles rent igen. Det sker ved skiftevis at pumpe rent vand og luft den modsatte vej igennem filteret.

Hammer & omegns vandværk forsyner 164 forbrugere med rent drikkevand.

Værket er fuldautomatisk, dvs. oppumpning af råvand, iltning, filtrering og udpumpning til forbrugerne, styres og overvåges af computer. Hvis en af funktionerne svigter, håber vi snart at få det lavet sådan at, vagthavende medarbejder straks får en alarm via Telefonen, og omgående kan gribe ind. Men lige nu stoler vi på, at vi høre fra vores gode bruger, hvis noget er galt.

Vandet bliver hentet i vandværkets 2 boringer (inde DGU nr.222148 – ude 1. DGU nr.222356.) Vandværket udpumper ca. 25.000 kubikmeter vand til vandværkets forbrugere pr. år. Efter vandforsyningslovens § 20 har Hammer & omegns vandværk en vandindvindingstilladelse til 35.000 m3/år indvindingstilladelsen, udløbsdato er den 23. August 2025

Hårdhed

Drikkevandet i Hammer og omegns vandværk er hårdt vand, det vil sige ca.16,4-18o dH.

Andre informationer om Vandværket